Ikast Golf Club tilbyder et yderst fleksibelt prøvemedlemskab, hvor du foruden fri adgang til vores 9-hullers bane får mulighed for at tage dit golfkørekort.
Har du tænkt på at starte til golf, eller ønsker du blot at finde ud af, om golf er noget for dig, så har Ikast Golf Club det rigtige koncept til dig.
Vi tilbyder et prøvemedlemskab i 3 mdr., hvor du foruden mulighed for undervisning, også kan spille på vores 9-hullers bane alt det du vil i hele perioden.
Prøvemedlemskabet er kun for nye golfspillere. Har du spillet tidligere, henviser vi til et rigtigt medlemskab.
DER AFVIKLES IKKE FLERE BEGYNDERFORLØB I 2023.
SKRIV DIG OP OG BLIV KONTAKTET MED HENSYN TIL OPSTART I ’24.
Som prøvemedlem skal du deltage i 4 undervisningsmoduler ved vores Pro.
Du kan tilmelde dig modulerne her
I løbet af dit prøvemedlemskab kan du tage golfkørekortet, som giver dig mulighed for at melde dig ind i en golfklub som medlem. For at tage golfkørekortet skal du deltage i 4 undervisningsmoduler med vores træner, deltage og bestå regel- og etikette aftener, samt deltage i 4 “Kanin”-matcher og en baneprøve.
Du kan lære meget mere om det at være begynder i Ikast Golf Club ved at læse vores informationsfolder. Du finder folderen her
Vi har udstyr, du kan låne, så du behøver ikke at investere i noget, før du bliver bidt af golf – og det er vi sikre på, at du bliver!
Igennem hele dit prøvemedlemskab har du mulighed for at låne udstyr af klubben helt gratis. Det er selvfølgelig en fordel at have sit eget golfsæt. Men det kan godt vente, til du bliver bidt af sporten.
Hvis du allerede har bestået et begynderforløb eller har et registeret handicap, så vil vi hellere end gerne tilbyde dig at blive medlem i klubben.
Det vil glæde os meget at byde dig velkommen i Ikast eller Tullamore Golf Club.