18-hulsbanen er beliggende i skønne omgivelser på kanten af en bakke ø fra istiden. Resultatet er en bane, som på de første 9 huller byder på en
højdevariation, et naturkig og et huldesign, som man normalt ikke forbinder med det ellers flade landskab på den jyske hede. På de sidste ni huller flader
banen ud og danner på den måde en fremragende kontrast til de bakkede huller på for-9.
Banen er par 71 og spiller fra ca. 4.600 til 5.800 meter, afhængigt af, hvilket teested man ønsker at spille banen fra.
Standard dametee
Tee 1 spiller 4629 m. og egner sig til den almene kvindespiller samt de mest kortslående mænd.
Tee 2 spiller 4868 meter og henvender sig til langstslående kvinder og mænd, som har svært ved at slå 100 meter i carry fra tee.
På alle huller, hvor der kræves et langt carry fra det normale herretee (tee 3), er tee 2 rykket frem.
Standard herretee
Tee 3 spiller 5479 meter og henvender sig til den almene herrespiller og de dygtigste kvinder. Har du som herre aldrig tidligere spillet banen, anbefaler vi at du spiller fra dette teested.
Elitetee
Tee 4 spiller 5808 meter. Selvom det ikke lyder af meget, så vær opmærksom på, at banen kun er par 71.
Tee 4 henvender sig til elitespilleren, som kontinuerligt kan slå bolden længere end 225 meter fra tee.
Tee 4 er turneringstee for klubbens elitehold i Danmarksturneringen.
Banen har siden åbningen i starten af halvfemserne gennemgået en stor forandring. Senest i 2025 hvor de sidste nye huller blev taget i brug.
På grund af de igangværende forandringer anbefaler vi altid at du tjekker banestatus inden du besøger os.
Find dit scorekort her, hvor du også kan se Course Rating, Slope og HCP-index.
Forbered din strategi og se en oversigt over hvert hul her.
Vi benytter os af GLFR, hvis du ønsker en elektronisk baneguide på runden..
Husk at sætte dig ind i de lokale regler.
Midlertidige lokale regler kan findes i klubhuset.