Banen i Tullamore er en 9-hullers parkbane med spændende udfordringer for golfspillere på alle niveauer. Banen er flad og let at spille for alle, og så er den åben med spil til sommergreens hele året.
Banen byder på høje opstammede træer, smuk udsigt over engområder og velanlagte søer i idylliske omgivelser.
De 9 huller kan spilles fra enten gul eller rød tee og er par 36.
Tullamore råder over fremragende træningsfaciliteter. 30 overdækkede udslagsmåtter, lys på rangen og mulighed for at slå fra græs. Desuden er der en nyanlagt puttinggreen og indspilsgreen designet af nogle af landets bedste golftrænere. Der er desuden en pitching green med mulighed for at træne wedgeslag fra lang afstand. Alt sammen beliggende lige ved klubhuset og tæt ved 1. tee.
Det er muligt at spille greenfee hele året i Tullamore. Prisen er 150 kr. for frit spil hele dagen. Ønsker du at spille mere end 9 huller, skal der bookes tider til dette.
Tider reserveres og bekræftes via Golfbox, og der kan betales med MobilePay i klubhuset.
Grupper er naturligvis også meget velkomne. Vi tilbyder både gunstarter og løbende starter efter dit behov. Kontakt os for booking af grupper og større arrangementer.