Tordenvejr

Golf og tordenvejr passer ikke sammen!

Det sker desværre en gang imellem, at golfspillere bliver ramt af et lyn på golfbanen. En golfbane kan altså være et farligt sted at befinde sig i tordenvejr. Bulder og brag i det fjerne skal derfor tages alvorligt. Som golfspiller bevæger man sig rundt på et forholdsvist fladt areal og har samtidig medbragt sin egen antenne i form af golfkøller, der potentielt kan tiltrække lynene.

Hvad skal man gøre?

Hvis man overraskes af et tordenvejr uden mulighed for at søge indenfor i et hus eller en bil, bør man søge til det laveste punkt i det nærmeste terræn og sætte sig på hug med samlede fødder og hovedet mellem benene.

I denne stilling rager man ikke så højt op, og man rører kun jorden ét sted. Man skal passe på med at opholde sig tæt på træer, selvom det kan være fristende, da tordenvejr ofte bringer store regnbyger med sig.

Så når det begynder at tordne, og du er i tvivl om, hvornår du skal gå ind – så gå ind med det samme!

OBS! Pavillonen ved hul 2 er lynsikret, men hvis man søger ly heri på grund af tordenvejr, bør man ikke tage køller og vogn med ind i pavillonen!

Lynsikring er sponsoreret af

Nygaard Design v/ Leif Nygaard,

Fabriksvej 15

7441 Bording,

Tlf. 3168 1800